Velkommen til Fødevarer Lokalt

0 vare(r) 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

Birkehusgårdens Økologiske Æg

 

Birkehusgården er et 4 længet, nedlagt landbrug med tilhørende, 15000kvm. land. De 13000kvm land, bliver brugt til vores ca. 600 økologiske høns af racen Hyline, der er en svensk høne.

Min kone og jeg begyndte at interessere os for hønsehold, da vi købte gården tilbage i 1999. Vi startede med 15 høns, til hobbybrug. Vi fandt hurtig ud af at, høns er både søde, kælne og spændende dyr, hvis de trives. Det tog cá 1 ½ år at få godkendelserne i hus. Det at købe jord er ikke bare lige til, nabohøringer høringer i amtet og sidst og ikke mindst var det jo ikke en bondegård men et parcelhus vi havde, og der kan man ikke holde høns i, iflg. Kommunen. Så vi startede hvad der i dag er Danmarks mindste æggepakkeri.

Det er blevet vores mål i vores bedrift, at selvom vi har mangedoblet vores dyr, så skal de have det mindst lige så godt, som de første, og at miljøet ikke tager skade af vores dyr. De kan gå ude sommer og vinter, sole sig og klatre i træer. De får græs, korn og gulerødder, og har 200 kvm. sandbad, siddepinde nok, og et indeareal, der er stort nok til de dage, hvor de syntes, at det er for surt vejr, til at hygge sig udenfor. Alt er blevet automatiseret, lyset, madbåndet, vandet, og æggebåndet, der transporterer æggene ud i vores produktionsrum. I produktionsrummet bliver æggene stemplet, vejet og gennemlyst for til sidst at blive pakket væk i kølerummet. Sidst og ikke mindst, spiser vi selv mange æg, og hvad er bedre end et æg, der er helt orangefarvet i blommen og som man ved, kommer fra dyr, der har det dejligt hele livet igennem.

Vores høns har et ude areal på 13000 kvm, der skal deles i 2 og benyttes på skift, for at værne om miljøet. Området skal indeholde læ og beplantning.
Indenfor må der være max. 6 høns pr kvm2, sandbad, halm og sollys, der skal være 20 cm sidepind pr. høne og mindst 7 timers hvile, så de ikke bliver stressede. For at dyrene ikke skal lide overlast må de ikke blive mere 72 uger gamle efter de er begyndt at lægge æg. Alle ægproducenter skal have checket deres æg en gang hver 2 uge for salmonella, og blodprøver for fugleinfluenza og ND hvert ½ år.

Vi pakker og leverer æg til bl.a. Daglig Brugsen i Dalmose, Super Brugsen i Fuglebjerg, Superbrugsen Skælskør, Flakkebjerg Efterskole, Flakkebjerg Dagligbrugs, Solbakken Efterskole, Østergården og Karen Marie hjemmet i Rude (bosted for handicappede ) Udover hønsene er vi også biavlere med 9 stader ( bifamilier ) så vi producerer også selv honning.

Venlig hilsen

Jette og Wolfgang

 
   

Kontakt:

Birkehusgårdens Økologiske Æg
Wolfgang Eduard L.
Skælskørvej 142
4261 Dalmose

Email: gog@birkehusgaarden.dk
Tlf.: 61463177

4 vare(r)

Sorter faldende

4 vare(r)

Sorter faldende