Velkommen til Fødevarer Lokalt

0 vare(r) 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

Gadevang

Vi bor på Glænø, hvor vi siden 2010 har høstet hyldeblomster fra vores hyldeplantage. Hyldeblomster er meget forgængelige, så kort tid mellem høst og tilberedning er alfa og omega for at bevare så mange smagsstoffer som muligt. Vi planlægger derfor høsten så der kun går få timer fra høst til de afhentes af Fødevarer Lokalt.

Buskene er af sorterne Sampo og Samidan. De står lysåbent og luftigt med marker på begge sider. Vi gøder buskene i det tidlige forår og foretager mekanisk slåning af græs omkring buskene inden høst. Vi sprøjter ikke, hverken mod ukrudt, skadedyr, svampe eller andet.

Vi lægger stor vægt på høj kvalitet og god hygiejne. Vi gør derfor meget ud af høstarbejdet og behandlingen af blomsterne indtil og under transporten. Vi høster blomster med friske kronblade og anvender nye papkasser eller klare egnede plastsække.

Hyldeblomstsæsonen er relativ kort – ca. 3 uger – og det er svært at nedfryse dem, uden at smagen forringes, så det er med at være med på vognen mens tid er. Sæsonstart er ofte medio til ultimo juni.

Afhængig af nedbøren i løbet sæsonen, vil vi også kunne levere grønne hyldebær (kapers) og røde modne bær. Produkterne sættes til salg her på siden, hvis de er tilgængelige, så følg med i sæsonen.

   

Kontakt:

Ingrid Mølbak eller Casper Szilas
Adresse: Glænøvej 310
              4230 Skælskør
Mobil:     28302507
E-mail:    info@gpsagro.dk

CVR-nr. 25887190

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.