Velkommen til Fødevarer Lokalt

0 vare(r) 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

Sæby Frugt

Vores økologiske frugtplantage på 1 hektar er anlagt på et husmandsbrug ved Sæby nær Høng, tæt på en af Danmarks største søer, Tissø. Ejendommen er drevet økologisk siden vi overtog stedet i 2005.

Plantagen er anlagt i 2008. Vi har hovedsageligt æbler, men også lidt pærer, og vores sæson strækker sig normalt fra 1. august til og med januar. Sorterne er udvalgt efter at træerne skal være dyrkningsmæssigt sunde, og frugten skal have en god smag og et indbydende udseende. Da frugten dyrkes efter de økologiske principper, forsøger vi at understøtte stedets flora og fauna ved at etablere urtebælter og nyttedyrsskjul. Dette for at skabe størst mulig diversitet og balance i naturen.

Vi har disse æblesorter: Nanna, Discovery, Rød Aroma, James Grieve, Holstein Cox.
Vi har disse pæresorter: Herrepære, Fritjof.

Ud over plantagen har vi et engareal som afgræsses af en lille flok Jersey stude.

Vi vil gerne afsætte god og sund frugt i lokalområdet. Derfor har vi en lille vejbod, hvor det er muligt ved selvbetjening at købe sæsonens frugt.

 

Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at drive vores landbrug økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet. Tilskuddet er med til at understøtte den økologiske driftsform og dermed salget af økologiske produkter.

   

Kontakt:

Sæby Frugt
Jette og Lars Madsen
Sæbyvej 18
4270 Høng.
Mobil: 28565582
Mail: jol.madsen@dlgtele.dk

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.