Den Gamle Gaard

Den Gamle Gaard

Ideologien bag Den Gamle Gaard er dyrkning af årstidens naturlige grøntsager, som afsættes fra marken direkte til forbrugeren via vores stalddør.

I mere end 10 år har vi haft stalddørssalg samt et tæt samarbejde med lokale restauranter og  caféer. Da Skoemagerkroen genåbnede i 2018 med den tidligere forpagter af Elmely kro i spidsen, var det oplagt at vi  fortsatte vores tætte sammenarbejde fra Ugerløse. Den  prisbelønnede kro sætter pris på specialeafgrøder af høj kvalitet og utraditionelle størrelser. F.eks. laver vi knoldselleri på størrelse med en femkrone og rødbeder på størrelse med en tokrone - iøjnefaldende, smukke og perfekte at anrette på en tallerken. På Den Gamle Gaard dyrker vi grønt i mange varianter og farver.

Vi har en enkel idealisme, der bærer produktionen på Den Gamle Gaard. Grøntsagerne skal være af høj kvalitet og kunderne skal kunne se de marker, hvor råvarerne er produceret. Vi dyrker efter vores eget princip, som vi kalder ”sund fornuft”. Det betyder, at vi gør brug af den viden og materielle udvikling der har været gennem årene. Vi benytter os af mekanisk ukrudtbekæmpelse kombineret med kemiske hjælpemidler samt et fornuftigt sædskifte mellem afgrøderne og gødning, som balancerer med afgrødernes forbrug.

Vi dyrker rigtig mange forskellige slags grøntsager og mange forskellig sorter inden for hver enkelt grøntsag.

​I vores stalddør sælger vi udover grøntsager også friske æg. Vores høns bor rundt omkring på vores marker og drivhus i deres mobile hønsehus. Ved at flytte hønsene rundt på marken bliver de hele tiden tilbudt frisk grønt materiale, som resulterer i bedre velfærd, sundhed og nogle flotte gule æggeblommer. Samtidig får vi ryddet op og udnyttet de rester, der er efter en grøntsag/afgrøde er indhøstet.

Nogle af vores grøntsager:
Hvidløg, rabarber, grønne/hvid/lilla asparges, Kartofler (Aparges, Linzer, Cerisa, Ditta, Solist, Folva, samt bagekartoflerne Jelly og Estima), hvide/gule/røde/skalottte/banan-løg, porre, gulerødder i flere farve, runde gulerødder, persillerod, pastinak, knoldselleri, blomkål, grønkål, rosenkål, spidskål - alle i flere farver, palmekål, savoykål, hvidkål, rødkål, salat, Kalette, tomat, agurker, drueagurk, mad + pyntegræskar, squash, ærter, sukkerærter, bønner flere farver, jordskokker, jordbær, beder, majs, pluk selv blomster samt det vi ikke lige kan komme i tanke om….

Mvh Steffen, Den Gamle Gaard

   

Kontakt:
Steffen og Rikke Rath
Sorøvej 110
4350 Ugerløse
Tlf.: 22 95 76 69
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.