Glænø kalv & ko

Økologisk jersey-kalvekød fra Glænø
Dyrevelfærd, bæredygtighed, klima og høj kvalitet er nøgleordene i vores produktion af bæredygtigt økologisk kalvekød på Toftegaard på Glænø.

Vores produktion består af at opfede jersey-tyrekalve, som ofte bliver aflivet hos mælkeproducenterne lige efter fødslen. Vi producerer således kvalitetsfødevarer på grundlag af et affaldsprodukt hos mælkeproducenterne, derfor betegner vi vores kødproduktion som bæredygtig.
Vi har fokus på miljø og klima i produktionen, og vores kvæg bidrager til naturpleje på Glænø. Vi har modtaget flere priser for vores produktion, senest Økologisk Landsforenings Klimapris.

Vi producerer to kvaliteter kød. De såkaldte græskalve er tyrekalve vi køber lige når de er født, og som derefter går to og to med en "ammetante" fra tidligt forår og til sent efterår på Glænø's engarealer. Græskalvene lever således udelukkende af græs og mælk, og det giver meget fint kalvekød, som har modtaget Børsens Fødevarepris 2010/11.
Endvidere producerer vi kød fra ungdyr/stude, som er Jersey-tyrekalve der over to år afgræsser Glænø's engarealer og vinterfodres med græsensilage af egen produktion. Dette kød er mere oksekødsagtigt i smagen.

Gårdbutikken er digital, og kød fra kalve og stude sælges ferskt, samme dag de parteres. Vi sælger udelukkende kødet i kvarte dyr, og primært direkte til private som har meldt sig til vores nyhedsbrev via mailen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Studene og oksekødet fra ammetanterne sælges også til økologiske restauranter, lokalt og i København, kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Slagteperioden og dermed salget til private er primært om efteråret, salg til restauranter er hele året.

 

 

Kontakt:

Henrik Terkelsen
Toftegaard
Glænø Skovvej 10
4230 Skælskør

Tlf.: 58143800
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.kalvogko.dk